Nyheder fra SfB

Tilbage til listen

(Klik på billedet for større version)

 

Mindeord om tidligere SfB'er Frede Jensen

Søndag den 28. januar 2024 kunne man i Fyns Amts Avis læse, at den tidligere frivillige, Frede Jensen, er gået bort i en alder af 81 år.

Mange lokale har gennem årene mødt Frede, når de indløste billetter ved tælleapparatet ved hjemmekampe på Høje Bøge Stadion.

Frede Jensens 43 års engagement i klubben vidner i høj grad om hans passion for foreningslivet og SfB. Udover den frivillige opgave på Høje Bøge Stadion bidrog han også til klubbens bankospil, og i 2010 blev han da også udnævnt til årets SfB'er.
Ifølge Fyns Amts Avis' fine nekrolog i søndagens avis kvitterede Frede med følgende kommentar, da han blev tildelt titlen tilbage i 2010:
Nej, så holder det op. Jeg vil ikke op at hænge på væggen sammen med Richard Møller Nielsen og alle de andre
Det giver et godt billede af, hvilket fint foreningsmenneske Frede Jensen var.

Ære være hans minde.

Hvis man abonnerer på Fyns Amts Avis kan hele nekrologen læses via nedenstående link:


Foto og uddrag af nekrolog er bragt med accept fra Fyns Amts Avis.

Hovedsponsorer

 

SfB Bold & Bevægelse