Nyheder fra SfB

Tilbage til listen

(Klik på billedet for større version)

 

SfB’s U14 vinder Vildbjerg Cup 2018

SfB’s U14 er vinder af Vildbjerg Cup 2018 efter 6 forrygende kampe.

I finalen besejrede holdet Mariager, som til daglig befinder sig i Liga 1.
Kampen blev afgjort på straffespark, hvor den ordinære kamp blev 0-0.
Straffesparkene blev sat ind af Samuel Juel, Tobias Jervelund, Sebastian Klinte, samt Jacob Berdichevsky, der kunne score det forløsende sejrsmål til slutresultatet 4-3 til S.f.B til stor jubel for alle omkring holdet og medrejsende forældre.

Juel, Jervelund og Klinte havde i semifinalen også eksekveret deres straffespark køligt og sikkert og med en klasseredning fra målmand Oscar Clausen ekspederede han GVI ud af semifinalen, som blev vundet 4-3 efter 1-1 i ordinær spilletid.
Inden holdet kunne stille sig på podiet i Vildbjerg havde holdet besejret Støvring, Aalborg Freja, Ikast, Ringkøbing og GVI, som alle er tophold i liga 2 i deres respektive kredse i landet, på nær Ringkøbing som er liga 1 hold.
Drengene spillede sig igennem turneringen som eneste ubesejrede hold, meget imponerende og med en målscore i puljen på 11-1!
Holdet har spillet seværdigt og underholdende bold hele vejen igennem, som er blevet omsat til flotte mål og samtidig har drengene udvist en helt fantastisk fightervilje og holdånd, som gav pote i sidste ende.
Dermed er U14 drengene det første hold siden årgang 2000 holdet, der vandt for 5 år siden, som tager den flotte pokal fra Vildbjerg med hjem til samlingen i klubhuset.
Stort tillykke til trænerteamet Søren Clausen og Mads Larsen og til hele U14 holdet fra S.f.B.
Vinderholdet består af Oscar Clausen, Samuel Juel, Jacob Berdischevsky, Daniel Heide, Oliver Eriksen, Jonathan Bay, Andreas Høyer, Tobias Jervelund, Sebastian Klinte, Valdemar Christensen, Linus Kornfelt, Emil Tully, August Larsen, Tobias Steen og Emil Nielsen.

Hovedsponsorer

 

SfB Bold & Bevægelse