Nyheder fra SfB

Tilbage til listen

(Klik på billedet for større version)

 

Optakt til SfB-Oure FA mod Næsby IF

Spændte spillere mødte ind den 16/7 og skulle hilse på en masse nye holdkammerater. Ens for alle spillere var at det var noget nyt, men at alle spillere havde mindst én af deres gamle trænere med. Bjørn og jeg selv var også spændte på, hvordan spillerne ville tage imod hinanden og os som trænere. Meget er nyt, men kærligheden til fodbolden er det samme.

Efter en kort og hektisk opstart, så kom vi i sidste uge i gang med turneringen i DS. Vi vandt en flot sejr på 3-1 og det hårde arbejde, som spillerne har leveret i opstarten, gav pote i første forsøg. Jeg var glad for de 3 point, det er klart, men den holdånd og sammenhørighed som spillerne viste, den overskyggede næsten de 3 point. Vi har skulle sammensmelte to potente trupper til én, på kun 3 uger, det er en voldsom mission. Vi er ikke i mål og vi har stadig meget at lære om hinanden, men vi er ikke længere “dem” og “os” - vi er VI -! Vi er “SOFA” SfB/Oure FA - Vi er ét hold!

Vi har en unik mulighed for at tage det bedste fra to kulturer og skabe en ny, det er mega spændende. Der hersker en god stemning i truppen og vi mærker også den solide opbakning der er omkring projektet. Faktisk kom omkring 50 ungdomsspilere + trænere og forældre ned til os på træningsbanen i mandags, hvor de ønskede os tillykke med sejren Viborg. Derudover skal det nævnes, at 3 af de mest stabile fans i sidste sæson havde taget turen til Viborg for at støtte os.
Det gør en forskel! TAK!

I dag venter nedrykkerne fra 2. division, Næsby. Næsby er forhåndsfavoritter til at vinde rækken, og de har i sandhed også et stærkt mandskab. Vi mødte dem i en træningskamp, hvor vi måtte se os besejret med 2-1.

Næsby vandt ligeledes deres første kamp i den nye turnering + en pokalkamp i tirsdags, så de er kommet godt fra land.
Når det så er sagt, så lader det os ikke skræmme. Vi har en sund respekt for Næsby og deres evner, men vi føler os overbeviste om, at finder vi vores niveau, så står vi også med 3 point efter kampen.

Vi glæder os til at spille kamp igen og vi glæder os til at vise os frem på hjemmebane.

Kære publikum, modstander og dommere - velkommen til begyndelsen på en ny æra. Velkommen til fodbold på Hellegårdsvej.

Af Jesper Jensen

Hovedsponsorer

 

SfB Bold & Bevægelse