TILGANG AF TO NYE SPILLERE TIL DS-TRUPPENOPSTARTEN ER I GANG – OG TO NYE SPILLERE ER KLAR
Seniortrupperne i Danmarksserien og Serie 1 er i fuld gang med forberedelserne frem mod en ny og spændende sæson.
Begge hold har allerede været i aktion i et par træningskampe, og førsteholdet spiller sin sidste testkamp ude mod OKS lørdag den 2. august. Herefter gælder det første runde i pokalturneringen, som spilles tirsdag den 5. august på udebane mod Bramming.
Sæsonen starter for begge hold fredag den 8. august:
- Danmarksserieholdet åbner ude mod oprykkerne fra ØB
- Serie 1-holdet lægger ud med et lokalopgør mod Thurø
Det bliver en sæson med masser af ambitioner og høj energi for drengene fra den sydfynske front – vi spiller for at være med, dér hvor det er sjovt!
Transfers – Tilgang
Der har været aktivitet i transfervinduet i sommerpausen, og vi har budt velkommen til flere nye og velkendte ansigter i truppen.
Sebastian Zografos En teknisk stærk og alsidig spiller, der kan dække både back og kant. Sebastian har en solid ungdomsbagrund med rødder i BBB, Næsby og senest i OB’s U19 Liga-hold. Vi forventer, at han bliver en vigtig brik i sæsonen.
Gustav Søndergaard En fysisk stærk angriber med næse for mål og stor arbejdsmoral. Gustav kommer fra Morud IF, hvor han har lavet masser af mål – nu er han klar til at tage skridtet op og jagte mål i den hvide trøje.
Derudover har vi rykket en række egne drenge op fra U19 Division, som allerede har fået debut på førsteholdet:
- Oscar Sønderbæk
- Sylvester Bang
- Magnus “MAG” Nielsen
- Cozmo Foged
- Victor Østergreen
Vi har også tidligere budt velkommen til to stærke profiler fra OB U19 Liga:
Transfers – Afgang
Vi siger tak for indsatsen til følgende spillere, der alle har sat deres præg på holdet – og som nu drager videre:
- Mikkel "Dinho" Andersen (College i USA – tilbage i foråret)
- Magnus Krabbenhøft (Flytter til Sjælland)
- Emil Strandquist (Flytter til Sjælland)
- Gustav Jensen (Anden klub)
- Jacob "Mini" Sandun (Flytter til Aarhus)
- Andreas Lykke (Flytter til Aarhus)
- Emil Dahl Gursoy (Flytter til Aarhus)
- Patrick Østergreen (College i USA – tilbage i foråret)
- Toke Amtrup (College i USA – tilbage i foråret)
- Marius Stenner (College i USA – tilbage i foråret)
Vi ønsker jer held og lykke videre i karrieren – og håber, at vi en dag får jer at se i SfB-trøjen igen.
Vi ses til sæsonstart
Vi håber, at alle vil tage godt imod de nye spillere – og ikke mindst støtte op om første hjemmekamp, som spilles fredag den 16. august på Høje Bøge. Det bliver uden tvivl en af de største kampe i mange år.
Afslutningsvis sender vi også de bedste ønsker og masser af opbakning til vores tre langtidsskadede spillere: Mathias Hansen, Tobias Jervelund og Yunus Dalgas Gökkaya. Vi håber at få jer tilbage på banen i løbet af sæsonen. |